Spring til indhold

Oplev smykkeudstillingen Jewellery Film Moments - SVEND Filmdage

Udstilling: Kunsthåndværk

Oplev udstillingen Jewellery Film Moments under SVEND Filmdage, som præsenterer smykker inspireret af ikoniske film og streaming-serier.

Smykker spiller en væsentlig rolle i film og serier, og udstillingen udforsker Hollywoods kærlighedsaffære med smykkebranchen, der har præget popkultur og ikonisk underholdning i over 75 år.

Smykkerne har tidligere været udstillet i biografer i Odense, Viborg og på Frederiksberg. Guldsmed Tina Gjersen-Sav, der selv deltager med et smykke, fik idéen om at vise udstillingen under SVEND Filmdage, hvilket kurator Nina Hald støttede op om. 31 af de 40 inviterede smykkekunstnere deltager nu i særudstillingen under filmdagene.

Kurator Nina Hald forklarer smykkers betydning i film således: "Smykker optræder ofte i film og streaming-serier gennem produktplacering, som centrale elementer i handlingen (som ved juvelkup), eller på filmstjerner ved store begivenheder som Oscar-uddelingen og Cannes filmfestivalen."

Smykkerne er udstillet i butikker og lokationer i Svendborg centrum. Udstillingskataloget kan købes med mobile-pay, 4 steder på ruten: hos Guldsmed Pind J, Guldsmed Lauridsen, Gjersen - Fine Jewellery og SAK Kunstbygning.

Se et kort over alle udstillingssteder og læs mere om, hvad der er udstillet hvor, på vores hjemmeside: https://svendfilmfest.dk/.../smykkeudstilling-jewellery.../

Udstillingssteder:
Scala Biografen
SAK Kunstbygning, Vestergade 27
Guldsmed Pind J., Gerritsgade 44
Phigo Fine luxury, Gerritsgade 9
Laundry shop, Gerritsgade 20A
Change, Møllergade 9
Thiele Briller, Møllergade 14
Guldsmed Lauridsen, Møllergade 7
Vinspecialisten, Kattesundet 5E
Noor Briller, Kattesundet 10
GJERSEN art jewellery, Kattesundet 3.