Spring til indhold

Førstedamer // magtfulde kvinder i Det Hvide Hus

Diverse: Foredrag

I århundreder har amerikanske førstedamer fulgt og støttet præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der har forandret verden.

Varm op til det amerikanske præsidentvalg i november sammen med journalisterne Agnete Wismer og Kirstine Biltoft-Knudsen, som giver dig et tankevækkende indblik i Det Hvide Hus' magtfulde kvinder gennem tiderne

Om foredraget

Med tiden har kvinderne fået større og større betydning i det politiske spil og den dramatiske kamp om magten i USA, men alt for ofte har de stået i skyggen af deres mænd. Men hvad har kvinderne egentligt selv udrettet og betydet for USA?

Det giver journalisterne Agnete Wismer og Kirstine Biltoft-Knudsen deres bud på i et interessant og tankevækkende foredrag, hvor vi ser nærmere på rollen som førstedame - en rolle, som har eksisteret siden USA's første præsident blev indsat i 1789.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen "Førstedamer - magtfulde kvinder i Det Hvide Hus", som er en række fortællinger om kvinder, der har præget USA, heriblandt Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Betty Ford, Hillary Clinton, Michelle Obama og Melanie Trump.

Om foredragsholderne

Agnete Wismer er journalist på TV 2. Hun har tidligere boet i Chicago og rapporteret fra USA for flere danske medier. Hun er medforfatter til bogen "Krigen på Capitol Hill".

Kirstine Biltoft-Knudsen er redaktør på DR's udlandsredaktion. Hun har tidligere boet i New York og dækket amerikanske samfundsforhold som journalist for Al Jazeera og TV 2.

I samarbejde med AOF Center Sydjylland.