Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Når vi ånder i takt

Diverse: Foredrag

Godt krydret med muntre anekdoter om samarbejdet med Niels Hausgaard, giver Dorthe Løwendahl Bomannet et inspirerende indblik i, hvordan historier kan forandre vores verden.

Glæd dig til at møde forfatteren bag bogen Når vi ånder i takt - om at fortælle historier, og hvorfor det er så vigtigt. Den prisvindende journalist, forfatter og foredragsholder Dorthe Løwendahl Bomann har sammen med Niels Hausgaard udforsket fortællingens
kraft i den anmelderroste bestseller.

I et både muntert og tankevækkende foredrag får du et inspirerende skub til at kigge op fra skærmen og i stedet lytte til din nabo eller kollegas gode historie. Du hører, hvad der sker i din krop og i din hjerne, når vi fortæller historier. Og så får du et par tips til, hvordan du selv fortæller historier, så andre gider lytte. Godt krydret med anekdoter, hvor Kajkager fra Dagli' Brugsen, kaffe i grønne reklamekrus for hestetilskudsfoder og evnen til at trække dobbelthagen ind spiller en særlig rolle.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Trinitatis Menighedsråd.