Spring til indhold

Lær at skrive moderne digte

Diverse: Lyrik/oplæsning

Digter Karoline Daae giver et foredrag med indlagte øvelser om at digte løs.

Kom og få et skud digt-vitaminer til 2024 med digter Karoline Daae.

Moderne digte

Karoline siger selv: Digte har altid haft en smuk måde at fange vores øjne og hjerter, og heldigvis er denne smukke kunst kommet med ind i en ny generation. Når man åbner 'Tik Tok' og 'Instagram', kan man hurtigt falde ind i et rabbithole af såkaldte moderne digte, hvor folk læser deres digte højt for kameraet. Butikker som Urban Outfitters er også hoppet med på moden, hvilket gør at digte er blevet trendy. Mega fedt. Så har du lyst til at lære mere om digte generelt, høre hvordan digte trives i den moderne verden og sidst med ikke mindst, prøve kræfter af med at skrive et par digte, så kom glad til dette foredrag. Tag gerne en blok og en kuglepen med, så vi kan skrive nogle gode digte sammen.

Praktisk

Du skal melde dig til ved at købe en billet på linket. Der kræves ingen særlig erfaring eller kundskaber for at være med.