Spring til indhold

Klimaforandringer nu og i fremtiden v. Jesper Theilgaard

Diverse: Foredrag

Det er gået op for de fleste, at vejret også i Danmark har ændret sig. Vejret opfører sig ikke, som det gjorde engang. Det vidner ikke mindst de talrige oversvømmelser i de senere år om.

Fra udlandet ser vi også tørke, oversvømmelser og en natur under pres

Men hvad ligger bag disse forandringer, og hvad er risikoen for fremtiden - for vores børn og børnebørn? Hvad sker der med vejret både her i Danmark og i udlandet?

Jesper Theilgaard giver et letforståeligt indblik i den komplicerede debat om klimaets tilstand - men også en fortælling om de muligheder, forandringerne giver.

Jesper Theilgaard er uddannet meteorolog og har formidlet klimastof i mere end 40 år. Han ser det som sin væsentligste opgave at formidle viden om de klimaændringer, der er i gang nu.