Spring til indhold

Suni + Emil Bror + Rigmor + Sylvester Blondin

Musik: Rock/Pop

Koncert + poesi med stærk dansk sangskrivning og flotte melodiøse kompositioner. #SPOKEN24.

Stærk dansk sangskrivning og flotte melodiøse kompositioner holder topmøde på Studenterhus Odense, når Suni, Emil Bror og RIGMOR og poet Sylvester Blondin gæster SPOKEN 24.

Om Suni:
Aftenen starter op med sangeren og sangskriveren Sunis smukke flimrende lydunivers, hvor den karakteristiske mørke stemme, bas og samplede beats smelter let og elegant sammen i et tekstunivers, du sent vil glemme. Suni udkom med albummet Sengeafsnit 2 i januar 2023 og har siden turneret i Danmark og på Skejby Hospital, hvor albummets tilblivelse startede. Sengeafsnit 2 handler nemlig om Sunis egen indlæggelsestid - og selvom dét kan lyde tungt, danner hospitalet en ramme for et musikalsk univers, du ikke vil udskrives fra. Start aftenen op med Sunis lyriske smukke musik, og med sange på et dansk, der giver ekko af CV Jørgensen.

Om Emil Bror:
Den unge sangskriver Emil Bror tager os både langt ud i fremtiden, og lidt tilbage i 80'erne med sine blandinger af synthede opturs riffs, noter af glamrock og indie, krydret med et både alvorligt og euforisk tekstunivers. Hør Emil Brors musik her: https://www.youtube.com/watch?v=zDSTj8Twlj4&list=OLAK5uy_l4zOEc3KzgJqfY7mljqBQtpBiLExy269E

Om Rigmor:
Kvartetten Rigmor opstod ud af et ønske om at sætte musik til Michael Strunges digte og har senere vokset sig til et veletableret navn på den danske musikscene, der blander postmoderne outsiderpoesi med grooves, riff og stemninger ført an af forsangers blide glasklare stemme. SPOKEN glæder sig til endnu en gang at kunne præsentere en koncert med Rigmor, der i marts væltede hele huset med en fantastisk koncert, der tog udgangspunkt i deres tredje album, 'Vælter Vi Mørket'. Læs om deres tidligere besøg her: https://fyens.dk/fyn/unikt-dansk-rockband-spillede-taet-paa-den-perfekte-koncert-umuligt-ikke-at-forelske-og-overgive-sig?teaser-referral=cf793863-ce2a-4215-afc6-13ac9f13c328-9&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3wadcL5KQEUI8UkHAV4EtVYTyhbQGycQRrURdd0JGu3JGZwDLjLi2o6lQ_aem_Ae_-ZwPZ-2RPe6T5Rw5erpXb0pilGU5Q17wPCS9XmIE_oLKmOcaL9Yw7pFmTB-X87PZ4dAA73d_YhhykX84WRpA9

Om Sylvester Blondin:
Sylvester Blondin er digter, og studerer til dramatiker på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus. Sylvester Blondins tekstunivers gør både brug af replik, kor, drama og klassisk lyrik, alt sammen i et helt vidunderligt sprog, vi glæder os til at opleve live.

Entré:
Studerende:
Forslag: 150 kr. / Dør 175 kr.
Almindelig billet: Forsalg: 175 kr. / Dør: 200 kr.
Billetsalg via SPOKEN.

Tak til Statens Kunstfond og Odense Kommune for støtte til Spoken Word Festival 2024s musikprogram.

Arrangør: Spoken Word Festival

Foto: Nadja Würnfeldt Hansen

SPOKEN24 præsenteres af Studenterhus Odense med støtte fra Odense Kommune, Statens Kunstfond og H.C. Andersen Festivals. SPOKEN24 er en del af H.C. Andersen Festivals.

Alle tider er vejledende.