Spring til indhold

Fredags-/fyraftenshygge på alpacafolden

Diverse: Andet

I sidder på folden i 1 time i selskab med vores 5 alpacaer. Arrangementet er kun for personer over 16 år. Det er tilladt at medbringe egen forplejning. Begrænset antal pladser. Booking er nødvendig.

Fredagshygge på alpakafolden er tiltænkt voksne som gerne vil slutte arbejdsugen/starte weekenden med at komme helt ned i gear i selskab med vores 5 alpakadrenge.

Når vi er omkring alpakaerne foregår det stille og roligt, og dette skal respekteres, da det ellers ikke bliver en god oplevelse for hverken dyr eller mennesker.

Vores alpakaer er meget sociale, nysgerrige og venlige. De bryder sig ikke om at blive nusset, men de kommer gerne hen og hilser på, snuser i håret og til en fremstrakt hånd - og nyder at blive håndfodret med godbidder.

Godbidder sørger vi for, så det skal IKKE medbringes.

Det er en fantastisk måde at komme tæt på disse charmerende dyr og få en pause fra hverdagens stress og jag.

Vores lille butik holder også åben under jeres besøg, og her vil være mulighed for at kigge og evt. shoppe lidt. I butikken kan der købes kaffe og te under jeres besøg, men I er også meget velkomne til selv at medbringe forplejning.

Bemærk: Der er naturligvis rygning forbudt på alle foldene. Rygning kan foregå på vores gårdsplads.

Ved grupper på mere end 8 personer, bedes I kontakte os for særskilt aftale.