Spring til indhold

Koncert med organist Julian Mallek

Musik: Klassisk

Musik af Franz Tunder, Dietrich Buxtehude, Joh. Seb. Bach, Carl Ph. Emanuel Bach og Johann Christian Heinrich Rinck.

Julian Mallek blev 1984 født ind i en musikerfamilie i Hannover og begyndte allerede som 6-årig at spille klaver, et instrument på hvilket han vandt flere priser i konkurrencer under "Jugend Musiziert". I 14-års alderen fik Julian Mallek sin første orgelundervisning og studerede sidenhen kirkemusik i Leipzig, Wien, Lübeck og Hamburg.

Efter at have arbejdet som kirkemusiker i Lübeck, Hamborg og ved Stadtkirche Preetz/Holstein har Julian Mallek siden januar 2021 været organist ved Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Her i Tønder husker nogle ham sandsynligvis fra efteråret 2023, hvor han stod i spidsen for Sct. Marie Kirkes Motetkor og tillige satte sig til klaveret for sammen med pianist Stine Möglich Mathiasen at spille en sonate af Mozart.

NB: Adgang til kirken fra klokken 14.30.