Spring til indhold

PostNord Danmark rundt i Friskvind - Stauning

Diverse: Marked/byfest

Uofficiel bonusspurt i Stauning. FRISKVIND og Min Købmand i Stauning holder fest på torvet. Skolen, børnehaven og friplejehjemmet kommer med balloner, musik og flag. Kommer du også?

FRISKVIND stiller op foran Min Købmand i Stauning med Det Rullende Mødested, som er salgsvogn, scenevogn og toiletvogn. Købmanden vil sælge billige øl, vand og pølser. Skolen, børnehaven og Friplejehjemmet kommer med musik, flag og balloner.

Tanken er at tage den lidt skæve vinkel og for at lave lidt sjov, indlægger vi en uofficiel bonus-spurt foran købmanden, hvor den første cykelrytter over stregen, vinder forreste halvdel af en gris, Poul AArup sponsorer, han bor jo på den side af "svinestregen" og den sidste cykelrytter over stregen vinder bagerste halvdel af en gris, Sponsor: Frands Larsen, da han jo bor på den anden side af "svine-stregen"

Ideerne er lidt skøre, og stadig lidt løse, men vi håber mange bakker op og deltage i festlighederne.

Etapen er 2. etape og hedder "Kongeetapen". Den bliver skudt i gang i Ringkøbing kl. 12:20. Ifølge Google Maps tager det 52 minutter at cykle fra Ringkøbing til Stauning, men mon ikke de 133 professionelle ryttere har lidt mere krudt i bentøjet, så de bruger nok ikke så lang tid på den bette strækning.