Spring til indhold

Fredensborg Slotsmarked

Diverse: Marked/byfest

Der vil være masser af brugskunst, keramik, smykker, garn, wellness, vin, olier, litografier, haveudstyr, tøj, mad og drikke mm. når Fredensborg Slotsmarked løber af staben den 14. september 2024.

Markedsdag for hele familien

De lokale butikker har lagt sig i selen med gode tilbud og fine sager, og lokale cafeer sørger for at der er noget at se på, og gode sager til ganen.
De lokale spejdere og Fredensborg Gymnastikforening laver aktiviteter for børn.

En masse foreninger med interesser indenfor kultur, natur, historie, bevaring og velgørenhed er også repræsenteret, og de vil hjertens gerne fortælle om alt det, de brænder for.

Årets hyggeligste markedsdag i Jernbanegade og på torvene i Fredensborg By.

Slotsmarkedet er en event i Borgerforeningen Fredensborg By's regi med støtte fra Fredensborg Kommunes kulturpulje.

Kontakt: fredensborgslotsmarked@gmail.com / +45 2811 1216.