Spring til indhold

Babysalmesang

Diverse: For børn

Det nærvær, der kan skabes gennem sang og musik, er en helt særlig oplevelse - både for de helt små og for deres forældre. Til babysalmesang stimuleres sansemotorikken samtidig med at følelsesmæssige, sociale og sproglige færdigheder udvikles.

Vi synger, danser, undersøger små instrumenter og laver rim og remser. Kirkens rum danner rammen om en musikalsk stund med ro, nærvær og glæde. Efter babysalmesang vil der være en kop kaffe og hyggeligt samvær i sognehuset. Her er også plads til at pusle og give børnene mad. Næste hold starter tirsdag d. 20.8 kl. 10-11:30 og slutter ugen før efterårsferien. Tilmelding til Christina Bovin på babysalmesang.slangerup@gmail.com.