Spring til indhold

Mugshots - Irsk folkemusik og fortælling

Musik: Folk/Vise/Country

Bandet Mugshots spiller irsk folkemusik og fortæller om landets rebelske temperament.

Mugshots er et band fra 1996, der blev dannet, da irske Donie O Sullivan kom til Bryrup, hvor han mødte tre garvede musikere med rødder i dansk folke- og rockmusik.

Bandet spiller traditionel irsk folkemusik, nyt og gammelt, kendt og ukendt. Det kan være fortolkninger af The Dubliners og Van Morrison, Wolfetones og Clancy Brothers.

Repertoiret er stort, varieret og bindes sammen af mere eller mindre sandfærdige, men helt sikkert muntre, fortællinger om irere og danskere i al (u)almindelighed.

Bandet har optrådt både på Skagen- og Tønder festival samt Fur Bryghus og mange andre gode steder.