Spring til indhold

Særudstilling:Casper Aguila og Frederik Næblerød - Places like this

Udstilling: Historisk

De to kunstnere Casper Aguila og Frederik Næblerød har i juli måned overtaget 1. salen på den tidligere skole, her har de skabt den stedspecifikke installation Places like this.

De to kunstnere har gået til projektet som var det et atelierfællesskab, hvor de har arbejdet side om side.

Kunsten er skabt af genbrugsmaterialer og er blevet til på stedet. Det er blevet til en veritabel kunststorm og de har fået hjælp fra lokalområdet. Genbrugspladsen i Nykøbing Sjælland reserverede en container til kunstnerne hvor de har hentet affald som kunne genbruges, for eksempel kasserede malerier, billedrammer og træ. De har modtaget overskudsmaling fra den lokale afdeling af Flüggers og restmaling fra malermester Finn Nielsen.

De to kunststormere tilhører den seneste generation af Odsherredsmalere. De har i opholdt sig og arbejdet i Odsherred i sommerferierne. Det blev bemærket da de rykkede ind i et stormraseret sommerhus i Korshage (2015-17) og siden på en nedlagt landbrugsejendom i Vig (2018-20). Begge kunstnere udstiller i ind- og udland og de har haft en række fællesudstillinger på Alice Volker Gallery. Frederik Næblerød har desuden deltaget i tv-programmet Kunstnerkolonien og DR serien "Ufortyndet".

Med store udsmykninger, malerier og skulpturer har de sammen skabt et unikt kunstrum baseret på genbrugsmaterialer.