Spring til indhold

Bydelsmøde om Vingelodden den 3. september

Diverse: Møder

Kom med, når Københavns Kommune inviterer til et anderledes bydelsmøde om Vingelodden - det sidste store område på Nørrebro, som endnu ikke er udviklet.

Mødet starter med en guidet rundvisning og slutter med "spis og spørg", hvor du har mulighed for at tale med oplægsholderne og få en bid mad.
Bydelsmødet finder sted tirsdag den 3. september fra 17.00 -19:30.
Arrangementet starter på Vingelodden 1-3 og slutter af med let forplejning og mulighed for spørgsmål.
Her kan du blandt andet møde
Søren Beck-Heede, adm. direktør, DSB Ejendomme, der vil fortælle om grundejernes visioner for udviklingen af Vingelodden, helhedsplanskonkurrencen og den fremtidige proces for udviklingen af området.Mogens Petersen, forperson, Nørrebro Lokaludvalg, som vil fortælle om lokaludvalgets visionsplan for Vingelodden og lokaludvalgets arbejde med at fremme og fastholde kunst og kultur i området.
Københavner ved den midlertidige CPH Village, der vil fortælle om, hvorfor de har valgt at bo midlertidigt på Vingeloden og hvad de særlige kvaliteter er ved at bo netop her.Mohammed Simha, Copenhagen Muay Thai, som vil fortælle om det helt særlige kulturmiljø omkring KTK-grunden, der blandt andet huser Copenhagen Muy Tai, Bolsjefabrikken, Mayhem og KBH+.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.