Spring til indhold

Hjemstavn

Teater: Anden forestilling

En vandreforestilling hvor publikum kan opleve Hadsten på en helt ny måde.

Er en vandreforestilling, der taler til alle sanser! Udstyret med trådløse høretelefoner guides publikum gennem Kollerup Enge - landskabet bagved Sløjfen. Unge stemmer og lokale fortællinger fra Hadsten væver sig ind og ud af musik, lyrik, performance og smukke scenografiske billeder skabt af Teater Fluks.

Forestillingen er skabt af Teater Fluks i samarbejde med elever fra 8. klasserne på Hadsten skole. I maj måned deltog eleverne i en skriveworkshop med forfatter og digter Mads Mygind, og det er de unges fortællinger om deres lokalområde og det at høre til, som danner afsæt for vandreforestillingen.

I Hjemstavn kommer I tæt på byens kulturhistorie og lokale fortællinger, og med lyden af digte og interviews af unge fra Hadsten undersøger forestillingen det særlige ved som ung at have en hjemstavn og være en del af en lokal kulturhistorie.

Forestillinger:

Tirsdag den 27. aug. kl. 10.00 - 11.30 & 12.30-14.00
Onsdag den 28. aug. kl. 10.00 - 11.30 & 12.30-14.00
Torsdag den 29. aug. kl. 10.00 - 11.30 & 12.30-14.00
Fredag den 30. aug. kl. 11.30 - 13.00 og 16.30-18.00
Alle forestillinger undtagen fredag kl. 16.30 er åben for både skoleklasser og private.

Billetter kan afhentes gratis via dette link: Salg - HJEMSTAVN: Favrskov (place2book.com)

OBS Forestillingen foregår udendørs og er ikke egnet for dårligt gående.

HJEMSTAVN er skabt af TEATER FLUKS i tæt samarbejde med Kulturring Østjylland og lokale unge, og består af 7 inddragende og tankevækkende vandreforestillinger, som skræddersyes og tilpasses kommunerne i Kulturring Østjylland: Odder, Skanderborg, Hedensted, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Samsø.

HJEMSTAVN er støttet af: Kulturring Østjylland, Statens Kunstfond, Region Midt, Nordea-fonden og Aarhus Kommune.

Læs mere om projektet på www.teaterfluks.dk/hjemstavn