Spring til indhold

Fransk A1-1 for begyndere

Diverse: Undervisning

Går næste ferie til Frankrig?

Og kunne du tænke dig at sige på fransk: Ha' en god dag! - tak og i lige måde! - Hvad koster kirsebærrene? - Jeg har reserveret et bord til fire - Jeg vil gerne have en is med tre kugler - Jeg kommer fra Danmark og mange andre ting, så er dette kursus lige noget for dig.

Vi skal arbejde med hverdagsrealistiske dialoger fra bogen Prøv på fransk!, som jeg er forfatter til. Der vil være fokus på fransk talesprog, som franskmænd selv taler sproget, og du vil blive klædt på til nogle gode og sjove oplevelser med fransk.

Vi vil øve udtalen og træne det nye ordforråd med små øvelser og rollespil i et roligt og afslappet tempo.

Materiale: Prøv på fransk! af Fabienne Baujault Borresen. Du kan købe bogen af Fabienne første mødegang med 15 % rabat (med MobilePay)

Hold: 246025.