Spring til indhold

Da Jazzen Kom Til Roskilde

Diverse: Andet

DampRadioens lokalmusikhistoriske udsendelse: DA JAZZEN KOM TIL ROSKILDE fortæller, hvordan denne "nye" musik kom til Roskilde i forrige århundrede. Lyt: www.dampradioen.dk.

I november 1923 gæstede det københavnske orkester Blue Star Jernbanehotellet, og dette blev det første møde med den nye amerikanske musikform i Roskilde.
Otte år senere fik Hotel Prinsen besøg af det første store amerikanske orkester, ledet af pianisten Sam Wooding.
I 1933 blev Aksel Schiøtz ansat på Katedralskolen, og han var medvirkende til, at jazzen for alvor holdt sit indtog i byen.
Schiøtz var med til at grundlægge den første roskildensiske jazzklub, som han var formand for, frem til 1935.
Udsendelsen fortæller historien om jazzen i Roskilde frem til slutningen af Besættelsen, og programmet er krydret med samtidige indspilninger, bl.a. et par privatskårne plader med lokale orkestre.