Spring til indhold

Billeder med baby: Farven i kunsten

Diverse: For børn

Fredag den 30. august byder vi indenfor til den første Billeder med Baby efter sommerferien. Denne gang dykker vi især ned i, hvordan kunstnere gennem skiftende tider har arbejdet med farven i kunsten.

Vi glæder os til en hyggelig kunstfyldt formiddag på museet med søde forældre og babyer

Billeder med Baby er en omvisning i Sorø Kunstmuseums samling og aktuelle særudstilling. Den foregår i et roligt tempo med indlagte amme- og spisepauser, og der er kun plads til ti voksne deltagere + babyer, så der er god plads til alle. Omviseren har fokus på, at I som forældre skal forkæles med god kunst og nye indtryk.

Efter omvisningen inviteres I til at hygge jer i vores publikumsal, som vil være indrettet med et lege/tumleområde til de små. Her har I også mulighed for at spise tilkøbt mad fra museets café og drikke lige så meget kaffe eller te, som I har lyst til.

Priser

Almindelig billet: 105 kr. inkl. kaffe ad libitum og museumsentré på dagen.

Medlem af Kunstklubben: 45 kr. inkl. kaffe ad libitum.