Spring til indhold

Når folkedans og levende musik øger den mentale og fysiske sundhed

Diverse: Foredrag

Sted: Biffen (Fri entré, kræver tilmelding). Kom til forskningsbaseret oplæg om, hvordan dans og levende musik kan skabe trivsel og fællesskab samt give dig brugbare redskaber i dit professionelle arbejde.

At dans og levende musik er svaret på unge og voksnes mistrivsel, er at tage munden for fuld. Men at det kan noget i forhold til fællesskab, livsglæde og fysisk velvære, er der ingen tvivl om. Nordisk folkedans er let tilgængelig med fokus på fællesskab og deltagelse - ikke på præstation.

Derfor allierede danseprojektet Fod På Gulv sig for to et halvt år siden med Aalborg Universitet for at få dansk forskning på området. Mød folkene bag projektet og hør mere om forskningsresultaterne.Oplægget er for dig der i dit professionelle virke arbejder med unge og voksne i mistrivsel, eller som bare gerne vil vide mere om mistrivsel, psykisk sårbarhed og hvad vi kan gøre ved det. Oplægget er gratis.