Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

AmarGetON! Gug - Danmarks mest Hiphop by

Musik: Andet/Ukendt

Hvor: Glassalen i Kvarterhuset, Jemtlandsgade 3, 2300 Kbh S. Hvornår: Tirsdag den 1. oktober kl. 19.00-21.00. Hvor meget: 100 kr. pr. billet. Gug er en sagnomspunden by, når det kommer til dansk hiphop.

På trods af sit beskedne omfang og lidt afdæmpede placering syd for Aalborg, så har den fostret en imponerende række af markante hiphop personligheder. Vi tager en snak med nogle af dem, som i den grad har sat Gug på hiphopkortet. Var der flydende hiphop i vandet i byen? Hvordan var hiphopmiljøet? Hvordan opstod det? Og hvordan kan det være, at det udviklede sig så eksplosivt? Det er blot nogle få af de spørgsmål, vi forsøger at få besvaret denne aften."
Panelet består af nogle af Gugs ypperste bysbørn: Niels "Niarn" Roos, Henrik "Doctor Jam" Milling og Jonny Hefty.
Snakken styres af hiphop ekspert og podcastvært Peter PTA Trier Aagaard.
Arrangementet er en del af AmarGetOn!!! 2024, hele Danmarks kulturhistoriske Hiphop festival.