Spring til indhold

Familierundvisning: Uhyggelige historier ved Skibssætningen

Diverse: For børn

I efterårsferien breder uhyggen sig på Lejre Museum.

Kom til en stemningsfuld skumrings- eller aftenrundvisning og hør historier om vikingetidens tro og uhyggelige monstre fra sagnene om Lejre.

Sagnene om Lejre er fuld af fantastiske, dramatiske og uhyggelige fortællinger om monstre, helte og skurke. Tag for eksempel Grendel, et reptilagtigt monster, der plagede skjoldungen Roar i sin hal. Arkæologiske undersøgelser har også afsløret uhyggelige historier om Lejres fortid - som graven i skibssætningen, hvor en mand er blevet halshugget! Disse uhyggelige historier - og flere til - kan I høre i efterårsferien, når vores formidler, klædt som middelaldermunk, tager jer på tur til Skibssætningen i mørket.

Der er to ture pr. dag: en tur kl. 17-18, hvor skumringen breder sig, og en tur kl. 19-20, hvor mørket har sænket sig. Begge ture starter på parkeringspladsen ved Lejre Museum. Her får I udleveret lanterner, hvorefter vi i samlet flok går ned til Skibssætningen.

Bemærk, at rundvisningen kan være uegnet for små børn. Anbefalet aldersgruppe: 7-14 år.

I tilfælde af meget dårligt vejr, rykker vi rundvisningen indenfor.

Tid, pris og sted
15., 16. og 17. oktober, kl. 17.00-18.00. og kl. 19:00-20.00
Børn under 18 år: gratis, voksne: 60 kroner. Tilmelding via Billetto.
Lejre Museum Orehøjvej 4b, 4320 Lejre.