Spring til indhold

Auktion, Stafet For Livet, Brønderslev

Diverse: Auktioner

Stafet For Livet, Brønderslev har modtaget en meget stor donation på 210 plakater, litografier og malerier af arvinger fra det tidligere Bechs Galleri på Markedsvej i Brønderslev. Der afholdes salg, amerikansk lotteri og auktion over alle effekterne.

kl. 12:00 Salg af plakakter

Kl. 12:00 - 14:00 Forhåndstilbud på udvalgte litografier og malerier

kl. 12:00 - 14:00 Salg af amerikans lotteri til udvalgte litografier og malerier

kl. 14:30 Auktion over litografier og malerier

Dørene åbnes kl. 12:00, hvor der vil være mulighed for at købe plakater og lodder til Amerikansk lotteri, hvor udvalgte litografier og malerier bortloddes.

Samtidig vil der blive afviklet en budrunde på de øvrige malerier og litografier, der ikke udbydes i den senere hovedauktion. Budrundes afvikles ved at man afgiver sit bud på en liste og den der har afgivet højeste bud kl. 14:00, bliver den glade ejer af det pågældende maleri eller litografi.

Selve hovedauktionen starter kl. 14:30 - der er således god tid til at se de malerier og litografier, som indgår i hovedauktionen.

Vi er naturligvis taknemmelige for den flotte donation og vi håber derfor, at rigtig mange vil deltage i arrangementet og gøre det muligt for os at sende mange penge til kampen mod kræften.

Under hele arrangementet er der salg af vand, sodavand, kaffe og kage.