Spring til indhold

Truckstop Festival 19 - 21 juni 2025

Musik: Andet/Ukendt

Truckstop Festival. er en festival med masser af hygge, masser af samvær og ikke mindst en masse god countrymusik.

Fruerlundparken i Øster Hurup v/Hadsund er et fantastisk område på 15 ha og danner de perfekte rammer til en festival med country musikken i højsædet, en festival for alle aldersgrupper.

Festivalen bliver afholdt i et stort festivaltelt, hvor der er gjort meget ud af, at det skal være hyggeligt at komme til festival.

Udenfor festteltet er der opstillet whiskybar, øl og madboder, derudover er der også forskellige salgsboder, som sælger et hav af det som glade cowgirls/cowboys måtte ønske.

Vi har vores egen Country Camp til alle vores gæster, og hvor der er ca. 200 strømpladser.
Campen ligger kun ca. 50 m fra festivalen, og er en del af Fruerlundparken.
Campen ligger i et hyggeligt område og har sin egen sø.
Der er rigtig gode bade og toiletfacilliteter.
På pladsen vil der også være et område hvor de ridende cowboys holder til med deres heste og udstyr, og skulle man have lyst til at hilse på og også se de smukke heste, er man meget velkommen til det.

Festivalen ligger mindre end 1 km fra Kattegat hvor der er den skønneste badestrand.
Der er også kun ca. 1 km ind til Øster Hurup, hvor der er et rigt udvalg af butikker og restauranter.

Så vi glæder os til at byde Jer velkommen til en festival hvor country musikken og hyggen er i højsædet.

Foreløbig lineup.

Cody Webb - US

Hayley Oliver - GB

Arthur Stulien - NO (3. plads i The Voice Norge 2024)

Erlend Gunstveit - NO (Vinder af The Voice Norge 2021)

Country Cult - NO

Kristina Bærendsen - FO

Memphis Boulevard - DK

Texas Jack & Kentucky Zig Zag - DK

Browns Pitstop - DK

Villy's Trio - DK

All Jacked Up - DK.