Spring til indhold

Sylvester Larsen Band

Musik: Rock/Pop

Sylvester sætter ild til natten og sætter computeren i skammekrogen på ny udgivelse, som kan opleves live på Tobaksgaarden.

Sylvester Larsens niende soloalbum "Sætter ild til natten" er drevet af spilleglæde og legesyge og er en tilbagevenden til uperfekt musik - spillet af rigtige mennesker. Da Sylvester mødtes med producer Kasper Rasmussen for at snakke om indspilningen af musikerens næste album, kom der et utraditionelt forslag på bordet. "Skal vi ikke indspille sangene uden click track" - spurgte den tidligere Saybia-guitarist. At indspille med click track vil sige, at trommeslageren holder takten ved at have lyden af en metronom i sine høretelefoner, så tempoet ikke bevæger sig op og ned. Sylvester syntes idéen var spændende og efter grundig øvning gik de fire mand i studiet og indspillede albummets tretten sange på godt og vel fire dage. På "Sætter ild til natten" er computeren sat i skammekrogen på mere end én måde. Tidens algoritmedominerede samfund og menneskers tiltagende skærmafhængighed er temaer, der belyses i flere af sangene. De glade 70'ere. Musikerne på albummet har medvirket på flere af Sylvesters tidligere plader, og det er tydeligt, at alle har haft en fest med den gamle tilgang til indspilningerne. "Der er noget befriende over ikke at rette de små skønhedsfejl, som der er hist og pist. Det får tingene til at leve på en helt anden måde" - siger Sylvester. Gamle koryfæer som bl.a. Supertramp, Stevie Wonder, Billy Joel har altid været store inspirationskilder for Sylvester, og det kan både høres i produktionen og sangskrivningen. Holdet af musikere består af. Mikkel Sørensen, som er medkomponist på flere af sangene,. Kenni Andy Jørgensen (Baal, Mike Tramp) og. Klaus Nielsen (Grandmaster Dee Pee).