Spring til indhold

Symposium 2024: sans for produktion

Diverse: Foredrag

Hvordan kan kunsthåndværkere og designere udvikle og udfordre fremstillingsformer på tværs af skala og geografi? Og hvilken betydning har de aktuelle produktionsforhold på kunsthåndværkere- og designeres arbejde?

Sæt kryds i kalenderen torsdag og fredag den 3.-4. oktober, hvor Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design inviterer til Symposium i Herning.TID OG STED
Den 3. oktober, Højhuset - Kulturhotel kl. 13.00-18.00, herefter følger overrækkelse af KH-prisen 2024 og middag.
Den 3. oktober byder vi på middag i Højhuset - Kulturhotel, Herning. Der er desuden mulighed for at booke overnatning i Højhuset.
Den 4. oktober, VIA University College Campus Herning, kl. 9.00-13.00.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Bemærk, at du ved tilmelding skal angive om du deltager i hele symposiet (begge dage) eller kun deltager den 3. oktober eller den 4. oktober. Du skal ligeledes angive om du ønsker at tilmelde dig til middagen den 3. oktober kl. 19.00.PROGRAMProgram følger, men glæd dig til at møde:Ege CarpetsDet Vilde SpinderiSlagteriet HolstebroSøuldTekstilmuseetPapirmuseet Silkeborgm.fl.

SANS FOR PRODUKTION
I Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design ser vi fortsat flere højt kvalificerede projekter, der på forskelligvis optages af eller reagerer på produktion. Samtidig oplever vi et samfund, der mangler sans og forståelse for produktion; hvor stammer vores ting fra, hvordan er de fremstillet og i hvilke materialer?Sans for Produktion er arrangementet hvor du kan være med til at styrke den faglige dialog og kritiske debat inden for kunsthåndværk- og designområdet, og i år handler det om produktion. Vi håber at se dig, der har interesse for krydsfeltet mellem produktion, kunsthåndværk, design og debat. Vi ser frem til to dage, hvor vi i fællesskab kan udveksle erfaringer og møde nye samarbejdspartnere og inspirere til alternative produktionsmiljøer.
KH-PRISEN
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design uddeler til Symposium 2024 deres pris, KH-prisen. KH står for Kritikkens Hensigt, hvis titel referer til en kronik af samme navn, skrevet af Poul Henningsen i 1923. KH-prisen tildeles hvert år til en person eller en gruppe, der på eget initiativ har fremmet den faglige dialog og har skærpet og kvalificeret debatten om kunsthåndværk og design. Udover at hædre en prismodtager er KH-prisen også en indsats, der yderligere honorerer en dansk kunsthåndværker og designer, der får til opgave at udforme prisen. I udformningen af den fysiske pris lægger udvalget vægt på, at det gøres med udgangspunkt i prismodtageren, og derudover skal der tages højde for materialer og bæredygtighed.
Har du spørgsmål til Symposium 2024 kan du kontakte Sara Skovgaard Munk, sskm@slks.dk
Billede 1: Søuld
Billede 2: Mette Bak Andersens oplæg fra Symposium 2023: Sans for Materialer på Bornholm, fotograf: Rasmus Kvist.