Spring til indhold

Har du lyst til at prøve orienteringsløb

Motion: Løbetræning/jogging

Aarhus 1900 Orientering inviterer til GRATIS introtræning 3 mandage i september. Alle 3 gange med start kl. 17.30. Du kan deltage alle 3 mandage, eller bare de gange du kan og har lyst.

Til træningen vil du blive introduceret til sporten, få god motion i naturen og blive en del af et godt fællesskab. Når træningen er overstået vil der være vand og frugt. De 2 gange hvor træningen foregår fra vores klubhus vil der være mulighed for bad og sauna efter løbet.

Du skal medbringe løbetøj og løbesko. Evt. håndklæde hvis du ønsker at tage bad bagefter.
Andet udstyr låner du hos os.

Vi starter med lidt teori, derefter løber vi en tur i skoven.
Der er introtræning flg. 3 mandag:
16. september kl. 17.30 // Parkeringspladsen ved Mariendalsvej 11, 8240 Risskov.
23. september kl. 17.30 // Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg
30. September kl. 17.30 // Grumstolsvej 48, 8270 Højbjerg

Har du spørgsmål til træningen, klubben, sporten, transport eller noget helt fjerde, så skriv gerne en besked til os her på Facebook eller skriv en mail til kontakt@1900orientering.dk
Vi glæder os til at at se dig!

Psst. Er du usikker på hvad orienteringsløb helt præcist går ud på, så lad det ikke skræmme dig. Vi skal nok introducere dig, og hvis vi selv skulle sige det, så er det den fedeste sport som findes.
Kort og godt handler orienteringsløb om at finde den hurtigste vej gennem terrænet med kun kort og kompas som hjælpemidler.