Spring til indhold

Udsolgt: Heldags-bustur med Biblioteksklubben - Vi besøger Audebo Pumpestation, Adelers Huse og

Diverse: Andet

Odsherred Teater. ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE UDSOLGT. I dag er Lammefjorden især berømt for sine kartofler, gulerødder (800 millioner pr. år), asparges og andre grøntsager, som bl.a. bliver brugt i det nye nordiske køkken.

I anledning af 150 årene for Lammefjordens inddæmning, besøger vi Audebo Pumpestation.

Pumpestationen er i øjeblikket under renovering og delvist lukket ned. Vi mødes med guide på Pumpestationen og ser derfor pumperne i "den nye tilbygning", sluserne og diget.
Vi besøger derefter Adelers Huse, hvor guiden vil holde foredrag og vise filmen "Fra Istid til Nutid", der fortæller hvordan Lammefjorden opstod, om Lammefjordens udtørring, dæmningsopbygningen, pumpestationen og nogle af de historier og skæbner, der ligger bag.

Derefter kører vi til Odsherred Teater, hvor vi holder frokost, og efterfølgende ser teaterforestillingen "Dæmningen".
Odsherred Teater har kastet sig over et stykke storslået lokalhistorie, hvor man virkelig kan mærke historiens vingesus. Inddæmningen var et af datidens største ingeniørbedrifter, et kæmpeprojekt - dristigt og fremsynet og den fik enorm betydning for området, der efterfølgende fik tilnavnet: Danmarks køkkenhave på grund af den frugtbare landbrugsjord, som den afvandede havbund kom til at udgøre.

Praktiske oplysninger:

Dagens program:

Kl. 9.20 Mødetid ved Danhostel (vandrerhjemmet), Station Alle 5, Kalundborg - Bus kører kl. 9.30
Kl. ca. 9.45 Opsamling ved Centeret i Svebølle
Kl. 10.30 Guidet besøg i Audebo Pumpestation
Kl. 11.10 Buskørsel fra pumpestation til Adlers Huse
Kl. 11.30 Foredrag og film i Adlers Huse (inkl. kaffe og sødt)
Kl. 12.45 Afgang til Odsherred Teater
Kl. 13.30 Ankomst til Odsherred Teater og frokost i Teatercaféen
Kl. 15.00 Teaterforestillingen "Dæmningen"
Kl. 17.00 Afgang fra Odsherred Teater
Kl. ca. 17.45 Ankomst til Svebølle ved Centeret
Kl. 18.00 Ankomst til Danhostel - Kalundborg vandrerhjem

Pris:
kr. 555,-

Prisen er inkl. bustransport, adgang til Audebo Pumpestation og Adelers Huse inkl. guide og foredrag. Kaffe og sødt til foredraget. Tapastallerken på Odsherred Teater, billet til forestillingen "Dæmningen".

Drikkevarer skal man selv tilkøbe.

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.