Spring til indhold

Gør et kup: Kom til efterårets bogsalg på Hovedbiblioteket

Diverse: Andet

Fra torsdag den 17. oktober klokken 10 til og med søndag den 20. oktober klokken 17 slår Aalborg Hovedbibliotek endnu engang dørene op til stort bogsalg med vilde priser på brugte bøger fra biblioteket.

Der vil være masser af læsestof til salg under kategorierne biografier, romaner, tegneserier, fagbøger, børnebøger og tidsskrifter. Til de musikinteresserede vil der også være CD'er og LP'er.

Der vil løbende blive fyldt op med nye titler i løbet af ugen.

Bogsalget foregår selvbetjent i Hovedbibliotekets åbningstid, og du kan udelukkende betale med Mobilepay.

Derudover opfordrer vi dig til selv at tage bæreposer med hjemmefra til at slæbe alle dine gode kup med hjem.