Spring til indhold

Nils Malmros 80 år

Diverse: Foredrag

Øst for paradis fejrer nils malmros! Lørdag den 5. Oktober fylder Nils Malmros 80 år, og det har han valgt at fejre med manér i Øst for Paradis! Kl.

15.00 slår vi dørene op til en eftermiddag i biografens store sal, hvor fødselaren selv vil stå på scenen og vise filmklip og fortælle anekdoter fra sit mangeårige virke som filminstruktør.

Nils Malmros (f. 1944) er filminstruktør samt uddannet læge. Han er født i Aarhus og har sin stærke evne til at skabe film ud fra sin egen barndom og ungdom fortalt med en unik og personlig stemme. Malmros er kendt for utallige klassikere, og på dagen kommer vi omkring højdepunkter som bl.a. KUNDSKABENS TRÆ, BARBARA og SORG OG GLÆDE og andre unikke og folkekære nedslag i den danske filmhistorie.

Du er inviteret med til dagens festligheder, som udover programmet i salen også byder på en pause med bobler og kransekage i vores foyer.

Billetpris 100 kr.