Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Unika fotokunst i Brundby - "Tæt på Samsø"

Udstilling: Foto

Uredigerede unikaværker med et abstrakt og æstetisk healende udtryk, som ærligt afspejler Samsø naturens rene skønhed og rå detaljer 1:1.

Velkommen

Unika fotokunst udstillingen "Tæt på Samsø" er en hyldest til Samsø naturens storslåede skønhed og healende urkraft - Den er skabt med sjæl og passion i kærlighed til naturen.

Det er mit ønske med udstillingen, at give de besøgende en kunstnerisk, æstetisk og sansefyldt dyb oplevelse, og at værkernes udtryk må sætte indre healende aftryk.

Udstillingen er et univers, hvor Samsø naturen bydes indenfor og bringes i samklang med mennesket og rummet.

Den giver mulighed for at opleve Samsøs natur på tætteste hold - At se det som vi ikke kan se og derfor ikke ser.

Udstillingen inviterer til at gå på opdagelse, og den åbner døren ind til en magisk, fredfyldt og stemningsfyldt verden, hvor smukke sansefyldte øjeblikke fra min egen healingsrejse på Samsø er foreviget.

Værkerne formidler naturens urkraft og forbundetheden med universet - De er håndplukkede og navngivet med hver deres healende unikhed og følelsesmæssige udtryk.

Navne som kærlighed, tillid, ærlighed, sjælefred, forbundethed og blidhed.

Jeg oplever ofte, at når mennesker forbindes med værkerne, så skabes der en form for smuk genkendende spejling imellem mennesket og værket på det subtile plan - Der åbnes for en healingsproces.

Kærlig hilsen

Chris Magdalena Vilasen.