Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Familiegus (for alle)

Diverse: For børn

Vi har familiegus for alle aldre i efterårsferien. Vi skruer naturligvis ned for temperaturen, så børnene kan holde varmen ud, men samtidig opleve effekten.

Ved familiegus forstås, at børn kan deltage. Gusmesteren sænker temperaturen i saunaen, og der bliver lagt vægt på, at alle skal føle sig godt tilpas og synes det er sjovt og dejligt at deltage.

Ved familiegus bliver alle sanser stimuleret, og gusmesteren spiller børnerelateret musik eller fortæller en historie. Der vil blive brugt ægte æteriske olier i mild grad, og ligeledes vil brug af vand på ovnen blive minimeret for ikke at gøre saunaen for varm.

Forbeholdt familier

Familiegus er som ordet siger "gus for hele familien", så inviter gerne bedsteforældrene med til en dejlig oplevelse i svømmehallen.

Tilmelding ikke nødvendig. Først til mølle. HUSK at drikke rigeligt med vand både før og efter saunagusen samt et ekstra håndklæde til at sidde på.

Der må ved saunagus max. være 36 personer fordelt således:
14 på øverste hylde, 12 på mellem hylden og 10 på nederste hylde.

Badegæster må ikke selv hælde olier og vand på vores ovne.

Deltagelse i gus sker på eget ansvar. Børn under 10 år skal være ifølge en voksen.