Spring til indhold

PåskeCamp 2025 på Musikefterskolen i Humble

Musik: Andet/Ukendt

Kom på PåskeCamp på Musikefterskolen i Humble. Overvejer du at gå på efterskole? Er du vild med musik? Så kom med på Musikefterskolen i Humbles PåskeCamp d. 13. 14. april 2025!

På Musikefterskolens PåskeCamp kan du helt gratis komme og prøve efterskolelivet på egen krop. Vi sammensætter et intenst døgn fyldt med sang, musik og masser af hygge. Kom selv eller tag en ven med under armen - så sørger vi for resten!
PåskeCampen giver en rigtig god fornemmelse af efterskolelivet, og hvad der er særligt ved at gå på Musikefterskolen i Humble. I løbet af campen er der masser af sammenspil og kor, vi spiser lækker mad fra vores økologiske køkken og der er masser af efterskolestemning og hygge hele weekenden. Campen rundes af med en stor afslutningskoncert, hvor forældre og familie også er inviterede som publikum. Herefter er der mulighed for samtaler med forstander og lærere, inden vi siger farvel - og måske endda på gensyn!

Du får:
Et godt indblik i, hvad det vil sige at gå på efterskoleMasser af musikundervisning, musikglæde og hyggelige efterskolestemningFuld forplejning fra vores økologiske køkken (med mulighed for vegetariske og veganske retter)Overnatning på elevværelser sammen med en anden camp-deltagerMulighed for gratis transport fra Odense, Svendborg eller Spodsbjerg

Bustransport
Vi arrangerer gratis transport til og fra Odense, Svendborg og Spodsbjerg. Man kan tilmelde sig bussen samtidig med tilmelding til campen. Søndag afgår bussen fra Odense banegård 10:30, Svendborg station 11:15 og Spodsbjerg færgeleje 11:45. Mandag ankommer bussen til Spodsbjerg færgeleje ca. 15:45, Svendborg station ca. 16:15 og Odense banegård ca. 17:00.

BEMÆRK: For at deltage på campen skal du gå i 7. til 9. klasse. Campen er gratis, men kræver tilmelding gennem billetlinket.
Vi håber på at se dig til en uforglemmelig PåskeCamp på Musikefterskolen i Humble!