Spring til indhold

Mystik og sagn i mørket - gåtur, fortællinger, sang og spisning i Brundby

Diverse: Natur

Brundby Borgerforening inviterer på en magisk gåtur gennem nattens mørke. Turen starter kl. 18.00 fra Vandtårnet i Brundby. Arrangementet indgår i "Lys i mørket" programmet på Samsø.

Vi går på de skjulte stier og hemmelige bagveje i Brundby fra vandtårnet på Grandhøj "den røde bakke" via Genforeningspladsen og Sportspladsen til det mystiske Bøgebjerg med møllestubben, hvor der er shelterplads.

Undervejs på turen kan du opleve uventede overraskelser, der bringer sagn og myter til live. Anne Kirsten Buur vil vække fortidens mystik til live med fortællinger om sagnomspundne hændelser og mytiske væsener fra Brundby og omegn. Fra Bøgebjerg går vi ad andre veje og stier tilbage til vandtårnet og grandested på toppen af Brundby.

I vandtårnet er der fællessang af danske sange fra Højskolesangbogen ledet af Jan Kølbæk.

Derefter skal vi ca. kl. 19.30 have en god og velfortjent gullaschsuppe af helt lokale Brundby råvarer, æblekage med flødeskum og kaffe. Maden koster 115 kr.

Maden skal bestilles og betales på forhånd via MobilePay 13205 "Brundby Borgerforening"- seneste bestilling er d. 31. oktober kl. 16. Kvittering fra MobilePay er billet til maden.

Vi opstiller et telt på pladsen ved Vandtårnet, hvor man kan spise - alternativt i Vandtårnet, hvis vejret er dårligt. Der er salg af øl, vand og vin på pladsen.

Deltagelse kræver fornuftigt fodtøj, og at man er godt gående.

Vi gennemfører sang og spisning ved vandtårnet uanset vejret. Gåturen aflyses, hvis det regner virkelig voldsomt.

Arrangementet slutter kl. 21.00.

Se det samlede "Lys i mørket" program på linket https://online.fliphtml5.com/wpbmy/hdyf/.