Spring til indhold

Særomvisning og overgangsritual

Udstilling: Omvisning

Museet for Samtidskunsts sensommer og efterårsudstilling, I mørket beder vi solen huske os, er at finde udendørs i Sct. Hans Have. Med efteråret som ramme og udstillingsrum undersøger og omfavner udstillingen overgange.

De overgange, der naturligt sker undervejs i værkerne, der løbende går i dialog med årstidens skiften og som langsomt komposterer.

Følg med på en særomvisning i udstillingen, hvor museets kuratoriske assistent, Marie Vinther, og kunstformidler, Astrid Brincker Olson, dykker ned i de overgange udstillingen undergår, og hvordan værkerne på poetisk og symbolsk vis forholder sig til naturens forandringer som billeder på vores sind, liv og samfund. Hvordan føles det at leve i en verden, hvor naturen forandrer sig i så hastigt et tempo? Og hvordan kan vi læne os ind i forandringens tider?

Særomvisningen markerer desuden overgangen til udstillingsperiodens anden fase, hvor naturen agerer udstillingens hovedvært, og publikum frit kan opleve udstillingen på egen hånd alle døgnets timer.

Omvisningen varer 1,5 time, foregår på dansk og er ganske gratis!