Almenskolereformen i 1903 blev et vendepunkt for kvinders uddannelse. Reformen gav unge kvinder adgang til gymnasial uddannelse. Men hvordan skulle unge kvinders uddannelse indrettes: erhvervskvalificerende som i realskolen eller rettet mod hjemmet?
"Eksamen er ordnet for Drenge og lagt til Rette af Mænd for Drenge uden Hensyn til Pigerne". Sådan sagde Theodora Lang om realskolerne i 1905.
Almenskolereformen i 1903 blev et vendepunkt for kvinders uddannelse. Reformen gav for første gang unge kvinder adgang til gymnasial uddannelse, men stillede samtidig pigeskolerne overfor et dilemma. Som Th. Lang syrligt påpegede i Bog og Naal, havde ministeren indkaldt en kreds af mænd til at ændre på drengenes uddannelse.
Men hvordan skulle unge kvinders uddannelse indrettes: erhvervs-kvalificerende som i realskolen eller primært rettet mod den traditionelle opfattelse af kvinders bestemmelse mod hjemmet?
I dette foredrag fortæller Mikael Frausing, museumsinspektør ved Museum Silkeborg, om, hvor højt bølgerne gik mellem hovedstadens og provinsens pigeskoler, der havde hver sin tilgang til, hvordan det spørgsmål skulle besvares.
"Eksamen er ordnet for Drenge og lagt til Rette af Mænd for Drenge uden Hensyn til Pigerne". Sådan sagde Theodora Lang om realskolerne i 1905.
Almenskolereformen i 1903 blev et vendepunkt for kvinders uddannelse. Reformen gav for første gang unge kvinder adgang til gymnasial uddannelse, men stillede samtidig pigeskolerne overfor et dilemma. Som Th. Lang syrligt påpegede i Bog og Naal, havde ministeren indkaldt en kreds af mænd til at ændre på drengenes uddannelse.
Men hvordan skulle unge kvinders uddannelse indrettes: erhvervs-kvalificerende som i realskolen eller primært rettet mod den traditionelle opfattelse af kvinders bestemmelse mod hjemmet?
I dette foredrag fortæller Mikael Frausing, museumsinspektør ved Museum Silkeborg, om, hvor højt bølgerne gik mellem hovedstadens og provinsens pigeskoler, der havde hver sin tilgang til, hvordan det spørgsmål skulle besvares.