Spring til indhold

Theodora Lang. Pioner i en forandringstid

Diverse: Foredrag

Almenskolereformen i 1903 blev et vendepunkt for kvinders uddannelse. Reformen gav unge kvinder adgang til gymnasial uddannelse. Men hvordan skulle unge kvinders uddannelse indrettes: erhvervskvalificerende som i realskolen eller rettet mod hjemmet?

"Eksamen er ordnet for Drenge og lagt til Rette af Mænd for Drenge uden Hensyn til Pigerne". Sådan sagde Theodora Lang om realskolerne i 1905.

Almenskolereformen i 1903 blev et vendepunkt for kvinders uddannelse. Reformen gav for første gang unge kvinder adgang til gymnasial uddannelse, men stillede samtidig pigeskolerne overfor et dilemma. Som Th. Lang syrligt påpegede i Bog og Naal, havde ministeren indkaldt en kreds af mænd til at ændre på drengenes uddannelse.

Men hvordan skulle unge kvinders uddannelse indrettes: erhvervs-kvalificerende som i realskolen eller primært rettet mod den traditionelle opfattelse af kvinders bestemmelse mod hjemmet?

I dette foredrag fortæller Mikael Frausing, museumsinspektør ved Museum Silkeborg, om, hvor højt bølgerne gik mellem hovedstadens og provinsens pigeskoler, der havde hver sin tilgang til, hvordan det spørgsmål skulle besvares.