Arkiv: Overstået event
I lyset af Nordafrika

I lyset af Nordafrika

Kunstforedrag v. museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke fra Fuglsang Kunstmuseum.
Ukendt
Kunstforedrag v. museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke fra Fuglsang Kunstmuseum.

I lyset af Nordafrika

Værker fra Tunesien, Algeriet og Marokko af J.F. Willumsen og hans samtidige kolleger

I anledning af den aktuelle særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum fortæller museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke om danske kunstneres lysfyldte og farverige værker fra Tunesien, Algeriet og Marokko. Fra Theodor Philipsens tur til Tunis i 1882, over J.F. Willumsens ophold i Oran 1931-32, til Ejler Bille og Agnete Therkildsens besøg i Marrakech i 1962. Værkerne dækker en periode på 80 år, hvor Frankrig var kolonimagt i Nordafrika, og turismen blomstrede. Samtidig pågik der væbnede og blodige kampe for selvstændighed i de tre lande. Foredraget handler derfor også om, hvordan dansk kunst fra den nordafrikanske region kan ses i lyset af grum kolonihistorie og propagandistisk turismeindustri.

Udstillingen kan ses på Fuglsang Kunstmuseum fra d. 14. juni - 15. september 2024.

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig.

Læs mere