Med udgangspunkt i sin store erfaring og indsigt vil Lone Hjerrild belyse de særlige udfordringer, som søskende står overfor. Hun vil også give konkrete råd til, hvordan forældre kan støtte dem bedre, og hvordan man kan skabe plads til deres behov.
"Det bedste er, at det handler om mig", sagde et barn i en søskendegruppe :)
Foredrag om søskende, som er pårørende til en søster eller bror med en psykiatrisk diagnose.
Vi taler meget om de børn, som oplever mistrivsel og har en psykiatrisk diagnose.
Men lige ved siden af dem står deres søskende - og dem handler det sjældent om. Aftenens foredrag sætter fokus på netop disse børn:
* Hvad oplever de?
* Hvordan reagerer de?
* Hvilken dynamik opstår i familien?
* Hvordan kan vi bedst støtte dem?
Oplægsholder
Lone Hjerrild, psykoterapeut MPF, har i mange år faciliteret pårørendegrupper - blandt andet for søskende. Med udgangspunkt i sin store erfaring og indsigt vil hun belyse de særlige udfordringer, som søskende står overfor. Hun vil også give konkrete råd til, hvordan forældre kan støtte dem bedre, og hvordan man kan skabe plads til deres behov.
Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion undervejs.
Hvem henvender foredraget sig til?
Forældre og søskende til børn med en psykiatrisk diagnose - og alle, der ønsker at forstå og hjælpe søskendebørnene bedre.
Kom og få indsigt, inspiration og konkrete værktøjer til at støtte hele familien!
Sponsoreret af kommunale §18 midler
Entré: 30 kr