Code Orange Kids er, efter navneskiftet til Code Orange, at finde på den alsidige plakat for årets Copenhell. De har rødder i punken men er nu gået mere i retning af hardcore og metal. Undertegnede havde glædet sig meget til deres optræden.
Så vidt vides har de aldrig optrådt i Danmark før i dag; de stadig temmelig unge, men særdeles kapable musikere i Code Orange.
Undertegnede trængte til en gang punk-hardcore med råb, tunge riffs, vrede og masser af (led)energi, og det fik jeg så sandelig. Men det var en besynderlig, kort og temmelig indadvendt omgang, Code Orange leverede fredag først på aftenen med et set på under en halv time.
Vejret var godt og lyden fin, og Code Orange virkede temmelig oplagte og vrede! Om man kan tale om højdepunkter og/eller lavpunkter i koncerten er nærmest umuligt for mig at slå fast, da den ikke rigtig kom i gang, før den var slut. Samtidig var der stort set ingen former for udsving i musikken, så det var desværre en ganske ensformig omgang. Setlisten, som de vel nærmest ikke har haft brug for ved en så kort omgang, lød på numre fra deres andet udspil, den benhårde I Am King, plus et enkelt nummer fra debuten, nemlig nummeret "Nothing (The Rat)".
Bandet virkede ganske veloplagte (og en anelse nervøse?), og de råbte, skreg, væltede rundt og skabte sig. Bogstaveligt talt. Entusiasmen og bandets energiniveau kan der ikke sættes en finger på. Det kan der til gengæld på det korte set, der ved en så introvert hardcore ikke virkede på undertegnede. Dette uanset hvor god stemningen ellers var, og hvor imponerede råt Reba Meyers' udtryk ellers er. Så mens ulven kiggede ned på os, og de knyttede næver ofte røg i vejret, var Code Orange's udtryk desværre lidt mudret og lydflade-agtigt. Også selvom fredagens koncert var blandet op med dystre elektroniske elementer som på "I Am King". Og der er flere elementer i deres udtryk, der blandt andet giver hints til Dillinger Escape Plan, The Prodigy og danske, nu hedengangne, The Psyke Project.
Selvom Code Orange virkelig kan deres kram, er teknisk glimrende og forsøger at blæse os omkuld, så vælter vi desværre ikke.
De er stadig kun i starten af 20'erne, men virker i det meste af koncerten rutinerede, som var de dobbelt så gamle. Deres elektroniske elementer havde givetvis haft større og mere skræmmende effekt, hvis mørket var faldet på, men det ændrer ikke meget. Og selvom de med konferencierens ord var "Alt hvad metal handler om. Nemlig energi, aggression og dybfølt vrede", så kan det kun blive til 3 stjerner herfra.
CODE ORANGE
spillede på Copenhells Pandæmonium-scene 19. juni 2015
