Mehr Nachrichten

 
Literatur
Pippi som tegneserieheltinde

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Pippi som tegneserieheltinde
Di 21. Jun 2011

I marts udkom den første store tegneseriebog om Pippi Langstrømpe. Denne bog er anden del af miniserien i tre dele. Bøgerne er en opsamling af nogle Pippi-historier, som blev skrevet og tegnet til det svenske børnemagasin "Klumpe Dumpe" tilbage i 1957. Illustrationerne er restaureret af forlaget, og formatet større end dengang.

Der er nok ikke mange børn i Skandinavien, som går gennem deres barndom uden at lære Pippi at kende. Pippi er stærk og modig, kan alting selv og er aldrig bange for noget. En stærk rollemodel for børn, og så er historierne bare rigtigt gode.

De fleste kender nok Pippi Langstrømpe fra fjernsynet eller fra bøgerne, men her prøver forfatteren kræfter med tegneseriemediet. Det fungerer egentlig OK, men tegningerne kan godt virke temmelig gammeldags i forhold til de tegninger, vi kender fra bøgerne. Teksterne er de oprindelige, men de er blevet nyoversat af Kina Bodenhoff. Bogen består af en række små afsluttede historier på fire sider hver. Det gør den overkommelig at læse for de store børn, der begynder at læse selv, og ikke mindst overkommelig for de forældre, der ønsker at bruge den som godnatlæsning for de yngste.

Astrid Lindgren var en gudbenådet forfatter, og hvem bliver nogensinde træt af Pippi Langstrømpe? Her er chancen for at se historierne som tegneserier, og det er bestemt ikke nogen dårlig oplevelse på trods af den lidt mere gammeldags streg i forhold til tegningerne fra bøgerne.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Astrid Lindgren: Den store tegneseriebog om Pippi 2
Gyldendal, 64 sider
ISBN: 9788702103212