Mehr Nachrichten

 
Musik
Suspekt er sig selv

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Suspekt er sig selv
Mo 12. Sep 2011

Fjerde album fra Suspekt byder på det velkendte, uden at det bliver kedeligt. Det er hårdt pumpet, vulgært og seriøst, og Suspekts varemærker holdes rigtig godt i hævd på "Elektra".

Sagt med det samme, så er Suspekt Suspekt, og ingen kan lave om på dem. Dette gøres allerede klart på pladens første skæring "Brænder byen ned": "..har sgu hørt på en masse pis, for eksempel, du vil aldrig klare dig i show-bis, men prøv at tjekke mig nu bitch.."

Nummeret "Klaus Pagh" svinger og er med rette udvalgt til 1. single, og 2. singlen, "Ruller Tungt", er tung, men groovy og glimrende.

Klaverspillet på "Vi ses i Helvede" er i første omgang overraskende, men efter flere gennemlytninger fremstår det fjollet og lidt overflødigt, når man ved, hvad der ellers er kommet fra studiet på Gl. Kongevej.

På "Helt Alene" er der endnu en overraskelse i form af trip hop-inspirationer på et dejligt tilbagelænet nummer, der giver et godt pusterum, inden tempoet skrues op igen.

Stilen på Elektra er horror-rap, og der er til tider meget mørkt i de herrer Bai-D og Orgie-Es hjerner, men det er velskrevet og godt udført, så det bliver ikke klichéramt eller kedeligt. Samtidig er det storladent uden at blive corny, selv når der tilføres et symfoniorkester. På produktionssiden er undertegnede glad for, at Suspekt har forladt de middelalder-dystre inspirationer fra Prima Nocte og er gået mere i retning af lyden og udtrykket fra albummet Ingen Slukker The Stars. Beatsene og produktionen i det hele taget er som sædvanlig fremragende, og der kan ikke sættes en finger på det. Elektra er alt i alt mindst ét lyt værd!

Med andre ord rammer Suspekt sandsynligvis en ordentlig gruppe fans lige i ansigtet med en god gang perverteret og dog alligevel eftertænksom rap.

Suspekt: Elektra
Udkommet på Tabu Records/Universal Music