|
|
Jonas T. Bengtssons nyudgivne roman "Et eventyr" er en samtidsroman om en enlig far og hans søn. En konge, en prins og deres færden i verden. Det er en fortælling, hvor de gængse forestillinger om social arv og begrebet om habitus sættes i relief af spørgsmålet om, hvad en god barndom egentlig er? I Bengtssons roman er præmissen for at leve lykkeligt til sine dages ende snævert forbundet med evnen til at gribe dagen, værdsætte kunsten og mærke kærligheden.
Eventyret begynder en kold februarmorgen år 1986. I al hast trækker en far af sted med sin seksårige søn som en kuffert på små hjul. Faren siger den sætning, sønnen allerede har hørt utallige gange før: "Jeg tror snart vi bliver nødt til at flytte igen". Sådan følger vi en rodløs fritænker og hans søn igennem sidste del af 1980erne og op igennem 1990erne. Læserens perspektiv er afgrænset til den lille drengs generelle syn på tilværelsen, som mest af alt er gennemsyret af den stolthed og ubetingede kærlighed, som små børn nærer for deres forældre.
Man får hurtigt indblik i, hvordan farens jobs kommer og går, og i hvordan pengene, som altid er sorte, bruges når de er der. Sammen befinder den lille duo sig i et liv, som bærer præg af økonomisk høj- og lavvande, hvor der ikke er langt fra dyre restaurantbesøg til spaghetti med rosiner stegt i margarine.
Den kaotiske livsform, faren lægger for dagen, betyder, at sønnen ofte er overladt til sig selv i midlertidige "hjem" i og uden for København. Selvom drengen på intet tidspunkt klager eller udtrykker selvmedlidenhed over den kaostilværelse, der er tvunget ned over ham, så er man aldrig i tvivl om, at den utrygge og indelukkede lille dreng, som gemmer sig under køkkenbordet når det ringer uanmeldt på og som tisser i køkkenhåndvasken, fordi han er bange for at støde ind i viceværten ude på bagtrappen, er et direkte resultat af de ydre omstændigheders negative påvirkning. Er man på forhånd bekendt med Bengtssons prisvindende roman Submarino, som på alle måder omhandler de barske konsekvenser ved en traumatisk barndom, sidder man derfor længe med en formodning om, at Et Eventyr i al enkelthed byder på mere socialrealisme af samme social-arv-skuffe, her tematiseret ved en fraværende far, der svigter sin søn.
Men der tager man altså fejl. Mest af alt er Jonas T. Bengtssons roman nemlig et gribende portræt af en uhyre engageret far, som på sin egen uortodokse facon forbereder sin søn på livet med oprigtig tillid, ros, farverige godnathistorier og massevis af kys, smil og små og store udfordringer.
På en meget subtil måde klinger det gamle ordsprog "hvor der er hjerterum er der husrum" hele tiden fint i et sted i baggrunden og minder læseren om, at formlen på en god barndom ikke nødvendigvis er sort-hvid, men langt mere nuanceret end som så.
Således følger læseren drengens eksistentielle udvikling op igennem teenageårene. Romanen falder meget præcist i to halvdele, hvor man i anden del følger den nu sekstenårige dreng, som for en stund er indkvarteret hos sin mor og stedfar i en begunstig forstad til København. Personligt gjorde første halvdel af romanen størst indtryk, men i det store hele er der unægteligt tale om en velskrevet og livsbekræftende fortælling.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Jonas T. Bengtsson: Et Eventyr
Rosinante, 383 sider
ISBN: 978-87-638-1194-1
Udgivelsesdato: 16. september 2011
