Hvad har Hammershøi til fælles med Gauguin og Munch? Det kan man blive klogere på i udstillingen Hammershøi og Europa. Statens Museum for Kunst har her sammensat en sjov, gennemtænkt og intim udstilling om Vilhelm Hammershøis kunst, der for første gang bliver sat i relation til samtidens kunstnere.
Vi er vant til at betragte Hammershøi som en indadvendt kunstner, som distancerer sig fra sin samtid. Den forestilling gøres der op med i Statens Museum for Kunsts nye udstilling, Hammershøi og Europa. Her sammenstilles Hammershøi med så forskellige kunstere som Eugène Carrière, Henri Fantin-Latour og James McNeill Whistler men også hjemlige kunstnere som Anna Ancher og Edvard Munch.
Udstillingen er opdelt i to afdelinger: Den første del er Hammershøi solo. Her møder vi en række af hans mørkklædte, ryg- og indadvendte kvindefigurer, samt variationer af hans tomme rum, den mennesketomme by og en afromantiseret natur. I montrerne er der ekstra information om hans brug af fotografier og skitser, og et par breve giver et (lille) indtryk af manden bag penslen. Man når til udstillingens anden afdeling gennem en mørk lille gyde, hvor der vises en kort film, der sætter spot på enkelte detaljer, som fx hænderne i Hammershøis malerier.
Første afdeling er fin og klassisk og giver et godt indtryk af Hammershøi til den mindre velbevandrede beskuer, men det er anden del, der for alvor er spændende. Det er lykkedes at skaffe Whistlers Arrangement i gråt og sort nr. 1: Portræt af kunstnerens mor fra 1871, et værk der tydeligvis har været kilde til stor inspiration for Hammershøi både med hensyn til farve- og motivvalg, og i sin måde at placere billeder i billedet på.
Sammenstillingen mellem Hammershøis Fem Portrætter 1901-02 og Fantin-Latours Et hjørne af bordet fra 1872 er både sjov og slående, mens lighedspunkterne med Gauguins måske er sværere at få øje på, omend det virker sandsynligt, at Hammershøi har kendt hans billeder. I det hele tager har det ikke skortet på opfindsomhed, og man har valgt at gribe fat i mange forskelligartede aspekter i Hammershøis malerier, som både tæller de kendte og en række mere ukendte.
I forbindelse med udstillingen er det i øvrigt også blevet til en meget flot og vældig spændende bog. Blandt andet kan man læse om forholdet til den tyske digter Rainer Maria Rilke, der var meget fascineret af Hammershøi og planlagde at skrive om ham, men endte med at afstå fra det alligevel.
Derudover har Statens Museum for Kunst lanceret en app til android og iPhone, som kan benyttes både før, under og efter et besøg på museet. Her er et væld af informationer, billedgallerier, lokationer fra Hammershøis malerier, som de ser ud i dag, breve fra kunstnere læst højt af Jens Albinus. Og så er der en helt særlig gimmick, hvor man har fjernet kvinden fra Stående nøgen kvinde 1909-10, så kun baggrunden er tilbage: Hold udkig efter plakaten med teksten "Kan du se kvinden?", som vil være at finde rundt i byen - og se så på den med app'en tændt!
Hammershøi og Europa på Statens Museum for Kunst
Se åbningstider
