|
Tom Kristensens berømte og berygtede roman Hærværk fra 1930 lader sig bedst beskrive som en tragikomisk, eksistentialistisk selvbiografisk, psykologisk roman; Et udtryk for en grundlæggende søgen efter meningen med livet. Tom Kristensen eksperimenterer med lidt af det hele, og resultatet er uovertruffent.
Hærværk regnes for Tom Kristensens hovedværk. Romanen handler om forfatteren og kritikeren Ole Jastrau, som midt i jazzens, whiskyens og dekadencens regeringstid finder sig selv på et sted i livet, hvor hans inspiration er brændt ud. Han formår ikke længere at danse i takt med rytmerne fra overflødighedshornet sammen med den kreds af småborgerlige ligemænd som han konsekvent omgåes. Langsomt men taktfast destruerer han sin karriere, sin familie og sig selv, så læseren bliver vidne til et forfald af dimensioner.
Denne udgave af Tom Kristensens succesroman er beriget med et særdeles læseværdigt forord af forfatter og novellist Jan Sonnergaard. Det må man ikke snyde sig selv for. Sonnergaard er nok mest kendt for sin anmelderroste novellesamling Radiator fra 1997, og som repræsentant for det der ofte beskrives som 'halvfemser- eller samtidsrealisme', og han er derfor en velvalgt talsmand for Kristensens samtidsroman. Sonnergaards analytiske betragtninger over romanens tematiske flertydighed er spot-on. Det er tydeligt, at han forstår at sætte sig ind i datidens København og 1920ernes flakkende tidsånd, der på mange måder kan betragtes som en parallel til den desillusionerede og rå realisme der også præger Sonnergårds egne fortællinger.
Som danskstuderende blev jeg oprindeligt præsenteret for en litteraturhistorisk tolkning af Hærværk, hvor den blev betragtet som en såkaldt nøgleroman der skildrer virkelige begivenheder og virkelige personer omkring valget i 1929. Jeg lærte romanen at kende som en didaktisk selvbiografisk roman, der tager afsæt i datidens proletariat og det rastløse, alkoholiserede og kaosprægede arbejderklassemiljø som Kristensen selv var et produkt af. I kontrast hertil beskriver Sonnergaard hvordan han og hans hans litterært interesserede venner havde en humoristisk og letbenet tilgang til Kristensens roman, da de stiftede bekendskab med den i 1980'erne. De oplevede Hærværk som en hyldest til anarkiet, "Et gøglespil og en parodieret gengivelse af noget usselt", en optik der åbner for, at bogen på sin egen groteske facon, faktisk er ret morsom. Med dette i baghovedet var det en ny og anderledes oplevelse at genlæse Hærværk, der på alle måder må siges at være en sammensat roman, med rum for både tragikomisk sarkasme og eftertænksomhed.
Romanen giver også plads til en række store filosofiske spørgsmål som især handler om, hvorvidt mennesket er herre over sin egen skæbne eller ej. Det er en kendsgerning at Kristensen igennem hele sit forfatterskab i høj grad lod sig inspirere af Nietzche og hans måde at anskue livet på. Det kommer i særdeleshed til udtryk i denne roman. Historien om Jastrau er i høj grad historien om, hvordan mennesket efter "Guds død" selv må slæbe det tunge læs.
Selvom Hærværk har et utal af indgangsvinkeler er der tale om en stringent og velkomponeret roman. Sonnergaard formulerer det afslutningsvis i sit forord: "Enhver lille omvej, enhver beskrivelse af selv den mindste sansning og enhver beskrivelse af farver, stemninger og lyde tjener et overordnet formål". Hvor rodet og forvirrende kompositionen end måtte lyde, så er det netop de utallige indgange og mindst ligeså mange udgange, der gør romanen uudtømmelig og evig aktuel.
Tom Kristensen: Hærværk
Gyldendal, 571 sider
ISBN: 978-87-02-11779-0