Mehr Nachrichten

 
Musik
The Floor Is Made Of Lava: Kids & Drunks

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
The Floor Is Made Of Lava: Kids & Drunks
Mi 3. Okt. 2012


The Floor Is Made Of Lave er tilbage med deres tredje studiealbum. Det er ret godt for et band der trods alt kun har eksisteret siden 2006, debuterede i 2007 og udgav deres anden plade i 2010.

Der er noget rart melankolsk over Tobias Kippenbergers stemme, som hører den støvede jernbanestrækninger i Midtvesten til, hvor det golde landskab fortsætter i det endeløse og godstogene med alverdens blandet last kører i et stødt og stabilt tempo. Den følelse springer frem ved åbningsnummeret "Traditional 84" på The Floor Is Made Of Lava's nye plade Kids & Drunks.

På "Party Of Friends" er der noget utraditionelt guitarspil i forhold til stilen og genren og først lyder det lidt underligt men dernæst bliver det bedre og bedre og det er et godt eksperiment det føres ud i livet.

"Lost In The Woods" er af mere stille karakter, ligesom åbningsnummeret, men her er stemningen bedre og det er mere melodiøst med lang bro og omkvædsdel, hvilket klæder det.

Pladens 6. nummer "God Save Henri" er helt oppe i tempo og ganske groovy. Der er fuld knald på det hele og det er en fornøjelse at høre The Floor Is Made Of Lava fyre den af.

Nummer 7. "Around Here" indeholder, som langt de fleste af bandets øvrige sange, en god melodi, i dette tilfælde er det et mindre hidsigt nummer og de repræsenterer pladens helhed bedre.

På 8. skæring, med den svagt ironiske titel "Forever, Again & Then Some", er det tæt på at der går lidt lejrbålsstemning i pladen og her er også en reference til pigtrådsbølgen, og tankerne falder på Hank Marvin. Pudsigt nok er der en også hel del spaghettiwestern over dette nummer, men det er absolut positivt ment. For ikke alene er det overraskende, det føjer også noget bredde og dybde til Kids & Drunks.

Produktionen er low-fi -agtigt og egentlig dejlig støvet, det holder hele vejen og bandet passer også godt til dette udtryk. Man kan kun håbe at de får et gennembrud udover landegrænsen snart. På produktionssiden kan det dog blive en anelse trivielt at vokaludtrykket er så tørt som det er, undertegnede forestiller sig at Tobias Kippenbergers stemme har flere facetter end det der kommer til udtryk her.

The Floor Is Made Of Lava: Kids & Drunks ude på cd fra Target Records den 1. oktober 2012.