|
|
Folketeateret er i øjeblikket på turné med forestillingen Romeo og Julie. Et stykke der nok er et af de mest kendte skuespil overhovedet og indeholder både kærlighed, fjendskab, familiefejde, hævn og venskab. Der er således lagt op til et handlingsmættet stykke med en overraskende slutning for dem, der ikke kender historien i forvejen.
Folketeateret holder sig meget tæt på originalforlægget, bortset fra at der er skåret ned i antallet af medvirkende, og at oversætteren har fundet det nødvendigt at skære alle de smålumre og frække bemærkninger fuldstændigt ud i pap, så der er i hvert tilfælde ikke er nogen blandt publikum, der er i tvivl om hvad der menes.
Tempoet i forestillingen er meget højt, faktisk så højt at man får en fornemmelse af at skuespillerne kommer løbende ind på scenen, fremsiger deres replikker og løber ud igen uden at man når at få hold på, hvem de er, hvad de føler og hvad de tænker. Sæt dog farten ned, så man kan nå at få det hele med. Det er faktisk først i sidste scene at publikum får mulighed for lige at trække vejret og fornemme, hvad der sker i folkene på scenen og fornemme de mange følelser der er i gang.
Denne anmelder har haft det svært med, at de to hovedpersoner, som er i 13-14 års alderen er i stand til at føle så dybt og tage så dybe og skæbnesvangre beslutninger så hurtigt. Hvordan finder man som 13-14 årig på at man vil giftes med sin elskede dagen efter, at man har mødt vedkommende første gang? Og hvordan finder man ud af, at man hellere vil dø end leve videre uden den anden i så ung en alder? Selv om tiden var en anden, så har hovedpersonernes hastværk altid budt mig i mod og det gør hastværket i denne forestilling også.
Romeo og Julie spilles af Anders Juul og Neel Rønholt og de to spiller fremragende, måske fordi de er de eneste af stykkets karakterer, man rigtigt lærer at kende i dybden. Alle andre fremstår overfladiske og uden egentlig dybde. Julies amme er et rigtigt sludderhoved og som sådan spilles hun egentlig fint af Ditte Gråbøl. Den hjælpsomme munk, der vier de to unge i hemmelighed, spilles af Søren Hauch-Fausbøll, som spiller udmærket, men det er ligesom ammen ikke en rolle med den store dybde. Den eneste anden der formår at gøre sig bemærket i stykket, er Benjamin Kitter i rollen som Romeos ven Mercutio, som bogstavelig talt virker som en Duracellkanin med DAMP.
Jens August Ville har valgt at holde sig meget tæt op af Shakespeares originale værk og det er rigtigt fint. Tempoet er højt, måske også for højt og der er gjort en del ud af de småfrække hentydninger i stykket, så flere af replikkerne nu er direkte sjofle, måske for at tækkes et yngre publikum. Alt i alt en klassisk opsætning i højt tempo, med til tider tåkrummende replikker, indeholdende hele følelsesskalaen, som publikum dog først får lov at tage helt ind i sidste scene.
Folketeatret er på turné med Romeo og Julie 21. september - 9. november 2012
