| |
(Foto: Miriam Nielsen)
Forestillingen "Made in India" bygger på sociolog Amrita Pandes ph.d.-afhandling om en af tidens mest eksplosive og omsiggribende industrier: at få en indisk rugemor. Der er livmoder på tilbud på Teater Grob.
Et canadisk par har kendt hinanden i 8 år. De er urokkelige sammen. Hinandens sjælevenner. For nyligt er de begyndt at tale om næste skridt. At få et barn. Ønskebarnet. Deres barn. Men med en sædkvalitet der ikke er i top, viser det sig at være lettere sagt end gjort. Fyldt op af daglige hormonindsprøjtninger og sorg over tre mislykkede graviditeter uden for livmoderen, beslutter de sig for at tænke i alternativer. Adoption? Nej. Det duer jo ikke. Det handler ikke om at få et vilkårligt barn. Drømmen er at få deres genetisk autentiske barn. Halvt hende, halvt ham.
Man kan nemt sætte sig ind i det ufrivilligt barnløse pars forliste drøm. Teknologien har gjort drømmen mulig. I Indien stiller fattige kvinder deres livmoder til rådighed og agerer rugemaskiner for andre kvinders befrugtede æg.
Kommercielt er surrogatmoderskab en eksplosivt voksende industri. Der er udbud efter efterspørgsel, og efterhånden anslås surrogat-industrien at omsætte for 2,5 milliarder dollars årligt. En indisk kvinde kan tjene op til fem årslønninger ved at bære en anden kvindes barn i ni måneder. Og vestlige par - som det ulykkelige canadiske - kan få deres drøm opfyldt. En win-win situation? Eller udnyttelse af fattige kvinder uden andre muligheder? De etiske dilemmaer er til at få øje på, men alligevel ikke lige til at gennemskue.
Den indiske sociolog Amrita Pande har skrevet sin ph.d. om indiske surrogatmødre baseret på tre års intenst feltarbejde i og omkring Indiens største, og stadigt ekspanderende, surrogatklinik i byen Anand. I 2010 gik sceneinstruktør Ditte Maria Bjerg og Amrita Pande sammen for at skabe en forestilling og blotte den skinbarlige virkelighed om en industri drevet af store ønsker, store følelser og ikke mindst: store penge. Det er blevet til den eksperimenterende dokuforestilling Made in India, der netop nu spiller på Teater Grob på Nørrebro.
I et miks af teater, dokumentar og publikumsinvolverende debat konfronterer de to kvinder publikum med bioetiske dilemmaer ift. det frie globale marked, som ikke er så frit, som europæiske idealister drømmer om.
Vi får fortalt historien fra rugemødrenes perspektiv. Vi følger deres hverdag, på hvad der mest af alt minder om en "babyfarm", hvor drægtige hunner stopfodres i ni måneder, før de ryger op på briksen, under skalpellen, og leverer det færdige produkt til de kræsne, vestlige forbrugere. På scenen står Amrita Pande og skuespiller Nanna Bøttcher for den intenderede objektive formidlingen, som dog ikke efterlader nogen som helst tvivl om deres holdning.
Teater med mening og holdning er ønskværdigt. Men det ligger i selve essensen af et dilemma, at der er to sider af samme sag. Det er ikke altid lige synligt her. Det canadiske barnløse par fremstilles som egocentriske mennesker uden empati, som lader de teknologiske muligheder overskygge enhver form for moral. Og måske er det netop, hvad de er? For kan man nogensinde argumentere for, at et indædt ønske om at få et barn giver den voksende industri sin berettigelse? Forestillingen tager hul på en vigtig debat. For det canadiske pars vedkommende kan man tale om et stykke med en happy ending. Men hvad syntes du? For fakta om surrogatmoderskab, se www.globalstories.net.
Made in India - Notes from a babyfarm
Teater Grob
Se spilleplan
