|
|
Endnu en lille hengemt perle har set dagens lys i en dansk oversættelse. Det drejer sig naturligvis om den altid velskrivende portugiser Agustina Bessa-Luìs, der vitterligt burde være noget mere kendt, end tilfældet er. Med "De blanker felter" viser hun endnu engang, at hendes gebet er det enkelte menneske i en kulturel, social og familiær konstruktion. Mennesker, der lever over og igennem tid.
Agustina Bessa-Luìs (født 1922) er vel nok det nærmeste, man kommer på en grotesk overset forfatter. I hvert fald i en dansk sammenhæng. Og det er ærgerligt, når den portugisiske ronkedor kan skrive, så tiden smelter sammen til ét hele, og himlen rigges fast til jorden for en stund. Det er en ældre dame, på vej mod de 92 år, der efter sigende er stoppet med at skrive, da helbredet ikke længere tillader det.
Forlaget Ørby har valgt at udgive 3. bind i en trilogi, der hedder Usikkerhedsprincippet - så vidt denne anmelder kan gennemskue - da en komplet oversættelse af hele trilogien vil være for meget for både læser og oversætter. Sådan cirka. Det er en skandale. Hit med de to andre bøger! Nå, men som sagerne altid vil det hos Bessa-Luìs, så har vi igen at gøre med en kvinde. Denne gang hedder hun Camilla og har en skummel fortid bag og en endnu mere vanskelig fremtid foran sig. Hun er ved romanens begyndelse gift med juristen Raul Almeida, men man får hurtigt det indtryk, at Camilla ikke sådan lige er til at binde. Hun falder i med tjeneren Neves, der har en noget særpræget familie, der bor i bjergene. Endvidere er den gode doktor Firmino godt og grundigt betaget af Camilla, men han camouflerer det under dække af at ville hjælpe Raul med af få hende tilbage. Hun har endvidere to børn, men via en guddommelig henvisning i hendes egen forståelse af verden, er hun bedste tjent uden dem. Hun har også et par mænd på samvittigheden, både som ægtefæller og ofre. Hun indgår som en juvel blandt byens "havfruer", der er de mere aristokratiske madammer.
Bessa-Luìs er en forfatter med respekt for traditionerne, og det kan ikke undre, at Leo Tolstojs Anna Karenina og Gustave Flauberts Madame Bovary udgør en litterær referenceramme. Det skal dog siges, at Spiderman også er nævnt som en del af den kulturelle kontekst. Andre henvisninger kan man efter forgodtbefindende orientere sig om i det imponerende noteapparat bagerst i bogen.
De blanke felter er på alle måder en vidunderlig læseoplevelse. Det er en imponerende udgivelse, der endnu en gang viser, at Agustina ganske enkelt ikke kan skrive elendigt.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Agustina Bessa-Luìs: De blanke felter
Oversat af Jorge Braga
Forlaget Ørby, 331 sider
ISBN: 87-89797-35-3
