|
|
(Foto: Morten Fauerby)
Teatret Svalegangen sætter Caroline Cecilie Mallings "Kvinder" op. Forestillingen fremstilles som en komedie om enhver kvindes forsøg på at være perfekt i alle livets henseender, det vil sige som mor, veninde, medarbejder, kone eller kæreste med perfekt udseende og perfekt liv. Handlingen virker lovende, men forestillingen lever ikke helt op til forventningerne.
Det er nok de færreste kvinder, der kan sige sig fri for perfektionismens tyranni. De fleste kvinder vil gerne se fantastiske ud, mens de lever et godt og spændende liv med deres dejlige kæreste/mand, har velopdragne børn, som er inkluderende og rummelige og populære blandt andre børn. Kvinderne vil gerne være skattede medarbejdere, som kollegaerne beundrer og spørger til råds. Kvinder, som yder 110 procent på arbejdet og alligevel når hjem og henter børn tidligt fra institutionen, bager boller og hjælper med lektierne. Når børnene er lagt i seng, skal hun have overskud til at være sexet og lækker sammen med manden/kæresten, samtidig med at de huslige pligter på mystisk vis er blevet klaret inden børnene er blevet puttet.
I forestillingen medvirker Sofie Stougaard, Katrine Beck Ibsen, Kirsti Kærn og Anders Brink Madsen. Alle fire spiller godt, men det er ligesom om der mangler nuancer i handlingen. Det er svært at sige, om det er fordi personerne er så karikerede, at man ikke længere kan genkende dem, eller handlingen bare er for overfladisk, så forestillingen mangler substans. Faktum er, at der kunne være taget fat i rigtigt mange ting i kvinders trang til at være perfekte, men der dykkes ikke rigtigt ned i noget, og forestillingen sætter ikke noget aftryk i ens bevidsthed eller giver en noget at tænke over.
Der er enkelte scener, der vækker lidt genklang, f.eks. scenen hvor kvinden efter en fest ligger og vender aftenen igen og igen, snakker og snakker, mens manden bare vil sove. Scenen hvor man skal hente sit barn i børnehaven og pædagogen lige vil snakke, dels om afhentningstidspunktet og dels om en uheldig hændelse, hvor ens barn har været slem ved et andet barn.
Det virker, som om der ikke er overensstemmelse mellem det, forestillingen vil - nemlig at udstille kvindens trang til at være perfekt - og så forestillingens handling. Hovedpersonen Lisbeth er blevet skilt og har et delebarn, og gennem sin veninde har hun fået job i konsulentfirmaet "Turkey Consult", som giver svar på, hvordan kvinder kan redde sig selv fra forfaldet. Lisbeth forsøger at få et godt liv som fraskilt, være en god mor for sit delebarn og blive en værdsat kollega på sin nye arbejdsplads. Ingen af delene fungerer rigtigt, men det er svært at se, at handlingen gør op med kvinders trang til at være perfekte. Der mangler at blive bundet en sløjfe, hvor tingene falder på plads og handlingen får en højere mening.
Kvinder
Teatret Svalegangen
Se spilleplan
