(Foto: Fox/Paramount)
"Sons of Anarchy Complete Box 1-7" er netop udkommet i Danmark, og serien fortsætter i sæson 7, hvor den slap i sæson 6. Det skorter ikke på det, det hele handler om, nemlig motorcykler, broderskab, vold og damer og egentligt en ældgammel historie genfortalt..
Ingen "spoilers" her!
Men selv uden disse kan undertegnede dog roligt sige, at Sons Of Anarchy's 7. og uigenkaldeligt sidste sæson har været værd at vente på. Dette formodentlig både for almindeligt interesserede og de hardcore fans (denne anmelder befinder sig et sted midt imellem).
Som tidligere beskrevet her på Kultunaut.dk er Sons of Anarchy en fiktiv motorcykelklub (læs: rockerklub) fra Californien. Deres aktiviteter i de seks forudgående sæsoner har været vidt forskellige, og de har været indblandet i nærmest alle de former for kriminalitet, der involverer (forholdsvis) hurtige penge og løsninger.
Ved afslutningen af sjette sæson udtalte seriens skaber, Kurt Sutter, at hvis man ville have lykkelige slutninger, så skulle man holde sig til at se Askepot i stedet for. Om det også er tilfældet her, kan vi naturligvis ikke afsløre. Men hvad vi kan afsløre er, at seriens plot og hovedfortælling er godt tænkt igennem, og at der også i denne sæson er brugt tid og energi på helheden. Ud over dette er her også flotte billeder og gennemførte kulisser.
De forskellige personligheder fortsætter i denne sæson deres forviklinger, nærmest som både "ind-, ud- og afviklinger" for nogles vedkommende. Overraskelserne er mange, og det er hårdt at følge med i.
I sæson 7 finder vi ligesom tidligere ret mange fine biroller båret frem af både kendte og mindre kendte skuespillere. Hovedrollen som Jax Teller er vanligt god, men også Kim Coates' "Tigg" er god og følges stærkt af blandt andre Mark Boon Jr., Jimmy Smits, Tommy Flanagan og Katey Sagal (ja, hende fra Vore Værste År er stadig med). I den mere interessante ende er her som sædvanlig også nogle ret sjove og gode gæster, nemlig: Marilyn Manson, Courtney Love (som skolelærer, af alle ting..!), Richard Patrick, CCH Pounder, Michael Chiclis, Peter Weller (den originale ROBOCOP) og ikke mindst Malcolm-Jamal Warner (Theo fra Cosby & Co.; ja ham!)
I sin helhed kunne det hele næsten kun gå én vej for anarkiets sønner, eller kunne det? I seriens start stilles hovedpersonen over for nogle svære valg, og han (for)følges af klubben på godt og ondt. I sæson syv er der stadig kontakt til mange af de tidligere "venner/kontakter", og Jax og resten af klubben jo har besluttet sig for, hvilken vej de følger nu. Det er spændende tv og en underholdende fortælling, hvor man som seer (stadig) holder med nogle kyniske og særdeles hårde personer i et miljø på frysepunktet, men det skal bliver varmere hen ad vejen. Det er i det hele taget en umådelig modbydelig omgang, hvor seeren, som så ofte før, ender med at favorisere de dybt kriminelle og brutale personer. Alene de første minutter i første afsnit er frastødende, som så mange gange tidligere. Ovenstående til trods synes universet stadig holdbart, også efter syv sæsoner, og figurernes gøren og laden virker stadig troværdig i langt de fleste tilfælde (de er mennesker, og nogle af dem vil gå ufatteligt langt for det, de holder af).
Kurt Sutter har tidligere reageret med tilbageholdenhed over for sammenligninger med teaterstykket Hamlet, men udover flere ligheder er her også ret mange andre ting end den klassiske historie. Nok er serien og 7. sæson også voldsom, men der er heldigvis mange humoristisk elementer indlagt. De slemme rockere ejer heldigvis selvironi, og det er befriende og en af grundene til, at man gider blive ved. Undertegnede kan kun erklære sig som fan af sæson 7 og serien Sons of Anarchy, også selvom det er uigenkaldeligt slut.
Sons of Anarchy 1-7
Ude nu på dvd fra Fox/Paramount
