(Foto: Svalegangen)
På Svalegangen kan man i øjeblikket opleve "Abrahams børn", hvor Hans Rønne som eneste medvirkende fortæller historien om jødedommens, kristendommens og islams fælles stamfader og prøver at fokusere på ligheder og de måder, religionerne har smittet og beriget hinanden.
Abrahams børn er delvist baseret på en tekst af den norske dramatiker Svein Tindberg og delvis på den medvirkende Hans Rønnes personlige oplevelser, dels fra sin barndom, hvor hans mormor fortalte historier fra biblen samt Hans Rønnes egne oplevelser i kibbutz og fra rejser i Mellemøsten.
Som ene mand på scenen med meget få rekvisitter kræver det gode fortællerevner at fastholde publikums opmærksomhed i samtlige 90 minutter, som forestillingen varer. Hans Rønne er en excellent fortæller, og især fortællingerne fra kammeret, han som barn delte med sin mormor, står så lysende klart, at de lige så godt kunne have været vist som videoprojektioner i forestillingen. Hans Rønne fortæller med en underfundig lune og humor og skifter ubesværet mellem mormorens thybomål, sig selv som almindelig person og mikrofonen, når han skal være "Ham sjelv" (Gud/Allah/Vor herre, eller hvad man ellers kalder den gud, som alle tre religioner kalder deres).
Forestillingen er guf for alle, der har interesse i religionshistorie især i en tid, hvor medierne fokuserer mere på forskellighederne i trosretningerne end på lighederne. Det er ikke tit, at religiøse temaer tages op i teaterform, og Abrahams børn kommer også hurtigt til at ligne en forelæsning eller en undervisningstime, mere end det ligner teater. På et tidspunkt skal Hans Rønne forklare en rejse, som Abrahams familie tager på, og bruger skyggen af en stol til at illustrere geografien. Her var det lige før det havde været bedre at hive et landkort ned for at kunne vise det ordentligt. Scenografen har nok syntes, at et landkort signalerede lidt for meget klasselokale og fravalgt det til fordel for skyggestolen.
I forestillingens slutning fremsiger Hans Rønne et citat fra en guide, han mødte på en rejse til Jerusalem. Citatet er samtidig en form for konklusion på forestillingen: "Hør her, min ven - enhver kan hævde at være en god jøde, en god kristen eller en god muslim. Enhver kan hævde at være et godt menneske og et ægte barn af Abraham. Men hvis vi ikke formår at give det udtryk i respektfulde, omsorgsfulde, ansvarlige og barmhjertige forhold til andre - uanset deres tro, deres race, uanset deres politiske overbevisning - så er vi intet andet, kære bror, end primitive barbarer."
Når alt kommer til alt, så er Toraen, Biblen og Koranen måske ikke tre forskellige fortællinger, men i stedet bind 1, 2 og 3 af den samme fortælling.
Abrahams børn indeholder en masse informationer om de religiøse skrifter og deres baggrundshistorie, som måske ikke er fuldt og alment kendt, og der er mange pointer, man kan fortsætte med at spekulerer over, længe efter forestillingen er slut.
ABRAHAMS BØRN
Teatret Svalegangen
Se spilleplan
